GDA
GDA-mærkning
Hvad er GDA?
GDA står for Guideline Daily Amount - eller på dansk vejledende dagligt indtag". Formålet med GDA er at gøre det nemmere for forbrugerne at bedømme næringsindholdet pr. portion i en given fødevare.
GDA er en mærkning, der viser indhold af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion mad eller drikke. Samtidig vises indholdet i forhold til en mængde, der er passende at spise på en dag.
Portionsstørrelsen vil være angivet på forsiden af pakken sammen med GDA mærkningen.
GDA er et supplement til den kendte næringsdeklaration på bagsiden, som viser næringsindholdet per 100 g eller 100 ml.
GDA og det vejledende daglige indtag er en gennemsnitsbetragtning med udgangspunkt i en voksen kvindes daglige energibehov på 2000 kilokalorier (kcal). En voksen mand vil typisk have et lidt større behov, mens børn typisk vil have et lavere og aldersafhængigt behov. GDA skal derfor ikke opfattes som en individuel kostvejledning, men som en guideline, der skal gøre det nemmere at træffe et bevidst valg om, hvad der spises og drikkes.
Eksempel på GDA mærke
GDA viser energi på forsiden, mens sukker, fedt, mættet fedt og salt vil være angivet på bagsiden.
Vil du vide mere om GDA? Læs mere på http://www.gdainfo.dk/home.aspx.


