Alt det, man kan få ud af efterårets frugt.

Alt det, man kan få ud af efterårets frugt.

01.09.2010
Print

Af: Christian Eriksson

Sommeren går på hæld, efteråret kommer og forvandler alt det grønne til mange farvenuancer. For de fleste børnefamilier indebærer det, at skolen/børnehave- klassen og arbejdet begynder igen efter ferien, der kommer nye tv-programmer at samles om i sofaen, og den nye sæson starter for alle de aktiviteter, som børnene måske deltager i.

Det efterfølgende stykke er hentet fra en tidligere Knorr-artikel, hvor jeg vil belyse, hvor ordet efterår kommer fra. ”Efteråret har været høsttid i umindelige tider. Efteråret forbindes med høsten, som betyder at samle eller hente ind – hvilket er netop, hvad man gjorde i gamle dage. Man samlede råvarer inden vinteren, som skulle holde sig vinteren over, så man havde mad.”

Men tiden og teknikken har ikke stået stille, nu gemmes maden i køleskabe og frysere. Handlen er blevet mere fleksibel, så alle typer frugt og grøntsager kan købes året rundt. Hvis man ønsker at være klimasmart, kan man tilpasse sig efter sæsonerne. Det giver også automatisk den bedste kvalitet på de råvarer, der er aktuelle.

I efteråret er det endelig tid til dansk frugt og svampe. Nu høstes mange æblesorter, pærer og blommer. Svampesæsonen er i fuld gang, og de fleste svampe har deres højdepunkt i september – det gælder bl.a. brunstokket rørhat, brungul rørhat, gran-mælkehat, bleg kantarel osv. Men hvad kan man gøre med alle de svampe, man plukker?

Det mest almindelige og nemmeste er at stege dem let på stegepanden med margarine, det passer til de fleste svampesorter. Der er en god idé at lægge svampene på en varm stegepande med låg, så afgiver de deres væde. Lad væden fordampe, inden margarinen tilsættes. Brug svampene som tilbehør, stuvet på et stykke smørrebrød, som ingredienser i en gryderet, eller hvorfor ikke lave en klassisk svampesuppe!

Får du mange svampe til overs?

Inden svampene skal fryses: rens svampene grundigt, og forkog dem i en stor gryde med låg, så væden forsvinder, anvend ikke noget fedtstof, så holder svampene sig længere.

Tørring af svampe: rens svampene grundigt, del de større svampe og læg dem på en rist eller lignende, så luften kan cirkulere. Alternativt kan man sætte ovnen på lav temperatur og lade svampene tørre i 4-5 timer.

Vurdering

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.3 (3 stemmer)

Skriv din kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere. Er du ikke medlem endnu? Meld dig ind i KnorrKlubben her
Copyright Unilever Denmark A/S, Foods
Diskretionspolitik & juridiske oplysninger - Siteindex