Vinterens høst

Vinterens høst

02.11.2009
Print

Af Lotta Bäckman

Det gælder om at udnytte det, vi har høstet i efteråret. F.eks. er det nemt at finde rodfrugter, æbler, kål og sågar citrusfrugter i butikkerne.

Dengang og nu
Før køleskabet holdt sit indtog, havde man nok at gøre med at sylte grøntsager og frugt til vinteren og foråret. Om ikke andet for smagens skyld bør vi i det moderne samfund overveje årstidens frugt og grønt. I dag er den slags nemt at finde i de fleste butikker, så der er ingen grund til at bekymre sig over, hvad man skal stille op med høsten.

Citrusfrugter og kål
Inden længe bugner butikkerne af citrusfrugter: saftigt søde og lækre appelsiner, satsumaer og klementiner … mundvandet begynder at løbe bare ved tanken.

Det er utroligt lækkert at blande netop nogle af disse citrusfrugter med fintstrimlet hvidkål, der netop nu har sæson, og derefter overhælde herligheden med en lækker eddikebaseret dressing, gerne tilsat en anelse sennep. Så har du i løbet af nul-komma-fem en rigtig lækker vitaminbombe af en salat fyldt med blandt andet vitamin C.

Rodfrugter

Andre grøntsager ud over kål, der findes i både hvid, rød og grøn farve, er rodfrugter som gulerod, kålroe, rodselleri, jordartiskok og skorzonerrod – sidstnævnte også kaldet "fattigmandsasparges" på grund af dens lækre smag, der minder meget om aspargesernes let nøddeagtige smag.

En lækker, cremet jordskokkesuppe toppet med peberrodscreme og serveret med en smule strimlet koldrøget laks eller en håndfuld lækre rejer samt et lækkert brød til skal man bestemt ikke kimse ad.

Der er så mange lækre ting, man kan lave med alle disse grøntsager og frugter.

Vores danske æbler

Vores danske æbler ligger allerede ude i butikkernes grøntafdelinger. Dufter de ikke vidunderligt, når man passerer disken? De kan spises, som de er, men er også udmærkede til brug i madlavningen.

Ud over som fyld i vidunderlige tærter og kager, der kan nydes med vaniljecreme eller flødeis til, er æbler fantastisk lækre at skære ud i både, der svitses i en smule smør eller margarine sammen med f.eks. fintstrimlet hvidkål og en håndfuld rosiner. Det hele krydres med salt og peber samt eventuelt en smule honning og en spiseskefuld eddike – så har du et lækkert grønt tilbehør lige til at servere til hovedretten.

Eksotiske frugter smager allerbedst lige nu

Ud over citrusfrugterne, som jeg omtalte lidt tidligere, smager andre eksotiske frugter som mango, sharonfrugt, vindruer og ananas allerbedst i netop denne periode.

Selvom de fragtes langt op til os, har de i netop denne periode deres bedste og mest udviklede smag.

Vinteren er ikke trist i enhver henseende

Når man på denne måde gennemgår grøntsagerne og frugterne for sit indre blik og begynder at tænke på alle de lækre sager, man kan lave med dem, føles det ikke helt så mørkt, koldt og trist at tænke på den vinter, der inden længe lægger sig over vores hverdag.

Den kan ligefrem være hyggelig, og inden længe kan vi begynde at pynte op derhjemme med julelys og julehygge væg til væg.

Vurdering

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (2 stemmer)

Skriv din kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere. Er du ikke medlem endnu? Meld dig ind i KnorrKlubben her
Copyright Unilever Denmark A/S, Foods
Diskretionspolitik & juridiske oplysninger - Siteindex