Syltede kantareller

Syltede kantareller

01.08.2010
Print
Tilberedningstid i alt: 30 minutter
Antal portioner: 4

Ingredienser

Knorr Grønsagsbouillon
600 gram kantareller eller valgfri svampe
1 Knorr Grønsagsbouillon-terning alternativt
Fond du chef

Lage:
4 dl svampebouillon (fra opkogningen)
1 1/2 dl eddike
2 dl stødt sukker
2 laurbærblade
2 tsk. gule sennepsfrø
2 cm ingefær i skiver
1 kanelstang
4 kryddernelliker
5 hvide peberkorn
1 frisk chili, flækket
1/2 rødløg i store stykker

Tilberedning

Rens kantarellerne grundigt, og del de største, skyl hvis de er jordede. Læg svampene i en kasserolle, hæld vand på, så de er næsten dækket. Kog op og lad dem koge i 3-4 minutter. Si svampene fra, og gem bouillonen. Kog alle ingredienser op til lagen, rør rundt, til sukkeret er opløst. Fordel kantarellerne i en glaskrukke eller evt. mindre glas, og hæld den varme lage over. (Sørg for, at den dækker svampene) Sæt låg på, og lad det køle af. Opbevar de syltede svampe mørkt og køligt. De syltede svampe kan spises, som de er, men har bare godt af at blive marineret i et døgn. Holdbarheden bliver lang pga. det høje syreniveau i lagen, undgå at stikke fingrene i krukken.

Tips: Syltede kantareller passer godt til næsten alt kød som tilbehør eller som en appetitvækker til en forret.

Anvend godt rengjorte og steriliserede krukker med tætsluttende låg. Glaskrukker kan steriliseres ved at koge dem i nogle minutter eller varme dem i ovnen ved 110 grader.

Vurdering

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.3 (4 stemmer)

Skriv din kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere. Er du ikke medlem endnu? Meld dig ind i KnorrKlubben her
Copyright Unilever Denmark A/S, Foods
Diskretionspolitik & juridiske oplysninger - Siteindex